Media 2010 - morgenmøde 11. februar 


Det danske mediamarked har i 2009 været præget af en generel afmatning, og markedsudviklingen har medført en historisk tilbagegang på 17 % på tværs af alle mediegrupper.

TV og print har i 2009 således oplevet et gennemsnitligt fald i prisen på henholdsvis 27- og 14 %, hvilket har resulteret i færre programsatsninger og lanceringer af nye printmedier.Det er dermed kun mediegrupperne internet og bio, som har kunnet fastholde deres omsætning.

For internet er det specielt søgeordsannoncering, der har drevet fremgangen, og sammen med bannere og permission, udgør disse nu den største mediegruppe.

Udviklingen indikerer dermed, at behavioural targeting og trigger marketing fremadrettet kan være nogle af de tendenser, der vil præge det digitale mediemarked. Hertil vil aktører som Google og Facebook i stigende grad muliggøre nye tiltag i form af en større grad af personalisering.

I forlængelse heraf vil næste morgenmøde omhandle de problemstillinger, der opstår som konsekvens af denne udvikling.