Mediabroker opruster på trading og management.

Mediabroker har ansat Majbritt Krogh som direktør med ansvar for trading og media.

Majbritt Krogh kommer fra TV2, hvor hun har været analyse og mediedirektør siden 2006.

Før det har Majbritt arbejdet 8 år hos MEC Danmark hvor hun været direktør for en række forskellige funktioner, såsom TV, indkøb, HR, interaction, og senest som viceadm. direktør. Majbritt er bl.a. uddannet coach og har en MBA i ledelse.

"Vi har gennem længere tid søgt efter branchens bedste trading director, og samtidig er virksomheden efterhånden vokset til en størrelse hvor vi også har ønsket at få mere ledelses-ressource ind i virksomheden. Med ansættelsen af Majbritt er vi lykkedes med begge dele i een og samme person. Majbritt vil tilføre os stærke kompetencer indenfor forhandling, trading, coaching og ledelse. Vi glæder os rigtig meget til at Majbritt starter til oktober efter en afkortet barsels-periode, udtaler direktør Peter Ottesen".

"Jeg havde egentlig regnet med at blive lidt længere på barsel, men jobbet fra Mediabroker var for interessant, og i kombination med fleksibilitet omkring min barsel, så kunne jeg kun sige ja. Specielt glæder jeg mig til at arbejde i en mindre organisation, hvor man har en så unik blanding af media og direct marketing. Så jeg glæder mig rigtig meget til at "komme tilbage" - udtaler Majbritt Krogh.

 

For yderligere information kontakt:

Adm. direktør – Peter Ottesen, tlf. 40 27 10 25.

Direktør – Majbritt Krogh, tlf. 26 30 78 31.